Jeg er autoriseret psykolog, specialist i klinisk børnepsykologi og i gang med uddannelsen til specialist i supervision.

Jeg er certificeret i narrativ terapi, certificeret i Theraplay, akkrediteret i EMDR (børn, unge og voksne). Jeg har taget kurser i mentaliseringsbaseret terapi og samspilsmetoder, i spædbarnsterapi og i forskellige undersøgelsesmetoder.

Jeg er ved siden af min psykolog praksis ansat i Esbjerg Kommune ved Psykologisk Center for Børn og Unge, hvor jeg arbejder med traumatiserede børn, unge og deres familier. Mit arbejde i Esbjerg omfatter terapi, børnepsykologiske undersøgelser, supervision og konsultation/rådgivning til professionelle.

Jeg er medlem af Dansk Psykologforening, EMDR.dk og Theraplay.org.